Har bibliotekarer X-faktor?

Fra første hånds viden ved jeg at nogen har!

Grunden til mit spørgsmål er bibliotekarernes øjensynlige fravær i den digitale debat. Til gengæld får jeg via mit tidligere og nuværende job input fra såkaldte eksterne små-demagoger, der via de sociale medier udgyder deres, som oftest interessante, betragtninger om videndeling, menneskelige interaktioner over Intranettet og nødvendige påstande om udkrængning af privatlivet via Facebook grænsende til det narcissistiske.

Tør bibliotekarerne ikke vise flag eller optræder de pseudonymt i debatten? Unægtelig en skam idet de er uddannet til at “indsamle, registrere, systematisere og formidle viden”. Måske mangler, det som den Østrigske økonom Joseph Schumpeter beskrev som, kreativ destruktion. Ud fra den tanke kræver innovation en ødelæggelse af det eksisterende for at kunne opbygge noget nyt. Er stilheden i bibliotekerne blevet en erhvervsskade? Er bibliotekaruddannelsen bundet af for mange Alexandriske traditioner?

Biblioteket af Alexandria havde til opgave at indsamle alverdens viden. Hvem gør dét i dag? Wikipedia. Hvem var iværksætteren? Jimmey Wales, og nej, han er ikke bibliotekar. Sådan er det for alle nye halvgeniale opfindelser der opstår hver dag på Internettet; der står en ung-kreativ-it-silicon-valley-iværksætter-med-MIT-uddannelse bag. Med andre ord, knold i nakken er afløst af tot i panden.

Min beskedne ambition med dette indlæg er at slå et slag for bibliotekarernes håndværk. Samtidig opfordrer jeg dem til at udfordre det eksisterende. Det er ikke nok, at de “kan flere stillinger” (reklameslogan fra 1999) men de skal også tage stilling til det moderne digitale landskab, tage det til sig, udfordre og deltage. Ærgerligt hvis potentialet ikke udnyttes og de ikke indtager dén mest oplagte stilling som informationsapostel.

CIO er død, længe leve CKO

Udover signalværdien som en titel giver på ens visitkort og Intranet telefonbog ligger der i de to TBF’ere (tre-bogstavs-forkortelser) 2 vidt forskellige jobfunktioner.

  • CIO: Information er naturligvis omdrejningspunktet og typisk er stillingen dannet ud fra den tidligere lidt gemte it-driftschef. Med kravet om at it skal give forretningsmæssig værdi er it-chefen steget i graderne og det drejer sig ikke længere kun om at forbinde de rigtige kabler men også de rigtige informationer. Resultatet kan være værktøjer til automatisering af sagsgange.
  • CKO: Knowledge er naturligvis her kernen. Lidt afhængig af branche vil denne viden være forskellig og dermed også arbejdsopgaverne. F.eks. vil en ingeniørvirksomhed fokusere på innovation mens et konsulenthus vil fokusere på best practices og communities of practice. Resultatet er som oftest nye læringsmetoder og forretningsgange med sigte på at videndele.
data information viden

data information viden

Sætter man de to roller i perspektiv med den velkendte data-information-videns pyramide kan man forholdvis let indplacere de forskellige roller. Imidlertid er der i årenes løb sket en stærk forøget integration af teknologier. Mail systemet er ikke kun et program til at modtage elektonisk post men er en integreret del af gruppearbejdet. Databaser er ikke kun lagringsplads for kunder men skaber grobund for intelligente markedsanalyser. Intranettet er ikke kun en telefonbog over alle ansatte men er et kompetenceregister som dynamisk bliver opdateret med opgaver man har deltaget i. Sidst men ikke mindst vil de sociale web 2.0 teknologier betyde nye videnstrømme som ikke set tidligere både uden for og inden for firmaets vægge.

Og hvad så? Pointen er, at den naturlige evolution peger i retning af at CKO er den nye CIO. Om CKO’en tilegner sig it-færdigheder (og ansætter en it-driftschef til at vedligholde infrastrukturen) eller CIO’en tilegner sig forretningsforståelse er for så vidt ligegyldigt men det giver ikke længere nogen mening at adskille de to roller.

p.s. CTO: Dette er en lidt mere ukendt stilling men indeholder erkendelsen af at teknologi udgør en stor del af virksomhedens produktsammensætning. Der sættes som oftest lighedstegn mellem teknologi og IT produkter. Ved at indsætte en CTO vælger man at forfølge en aktiv strategi om at forholde sig bevidst til teknologi og dermed ikke lade sig styre af den. Resultatet er roadmaps og it arkitektur planer.

7. maj 2009  Så lige denne artikel som når til samme konklusion.

eObama

New thinking has moved into the WhiteHouse:

Meaning, participating, i.e. socializing, with the us presidency in other ways than following the legislative process.

Visualizing social enterprise networking

Pieces of the future:
The old www.thebrain.com
The new business model:

http://news.zdnet.com/2422-13568_22-246969.html

http://www.eweek.com/c/a/Messaging-and-Collaboration/Intel-CEO-Touts-Collaboration-Mobile-Translation-Device-at-Web-20-Show/

Yes, we can…

Facebook, LinkedIn, Lively, kaneva, twinity, qwaq, wiki, twitter, plaxo, trackbacks, ping.fm, jookster, flickr, digg, twhirl, tag clouds, vox, … kært barn har mange navne, og dette er kun et udpluk! Men det kære barn har ét til fælles, og det er at være social. Efterhånden har jeg svært ved at følge med i strømmen af innovative web services. De nøgne statistiske tal vidner også om aktiviteter, man ikke lige er bevidst om i ens fysiske hverdag: for eksempel bliver der hver dag dannet 175.000 blogs, og hver måned er der 39 mio. besøgende på Facebook.

Ubuntu coke can

Ubuntu coke can

Specielt tre ting driver denne ”sociale” virtuelle og globale tendens frem. Den ene ligger i koblingen af fremmede datasæt eller sagt på en mere populær måde: hvis jeg i Facebook fortæller, at jeg gik i børnehave i Smørum Nedre, så vil det sociale softwaresystem i bedste fald automatisk koble mig med resten af dem, jeg delte madpakke med.

Den anden driver er teknologi. Internettet og den vældige underskov af Silicon Valley virksomheder der vha. såkaldt Ajax programmering m.v. gør det pludselig muligt at kreere brugervenlig software der truer selv Microsofts Word.

Ubuntu text

Ubuntu text

Den tredje driver er Open Source applikationer, dvs. software produkter der ikke kun er gratis men som også bliver lavet af folk der ikke får løn for det men ”kun” anerkendelse. For nogen økonomer stadigvæk et mysterium.

100.000 kroners spørgsmålet i disse dage er selvfølgelig, hvordan virksomheder udnytter det potentiale, som er ved at blive mainstream og integreret i traditionelle Intranets. Teknologien er ikke længere begrænsende men åbner op for nye muligheder som vi skal forstå at udnytte og ikke mindst være åbne overfor. Det er et nyt spændende område hvor det sociale aspekt er fremtrædende. Flere udenlandske firmaer forsøger sig for eksempel med social software som nye videndelingsværktøjer drevet af blandt andet troen på deltagelse via informationsmæssig gennemsigtighed – værdien heri ligger ikke længere kun i individets ‘cogito ergo sum’, men er udtrykt ganske rammende i Fairtrade coladåsens ‘I am because we are’ eller bør jeg efter det amerikanske valg sige, “Yes, we can”.

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, november/1 2008. Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark.

Olympiaden og videndeling

De olympiske Lege er for ikke så lang tid siden afsluttet, og rekord efter rekord er blevet sat. Det olympiske motto “Citius, Altius, Fortius” er målet og refererer til det latinske ordsprog “hurtigere, højere og stærkere”. I skyggen af alle de olympiske toppræstationer står der en træner og et hold, der i høj grad har medvirket til sejren. Udover æren og bibeholdelse af deres trænerjob får disse mennesker nok også et kram af vinderen. Især i fodbold ser man tydeligt den begejstring der er for målscoreren.

Selvom det ikke er årstiden har man den regel i ishockey, at man kan opnå såkaldte ‘assist’ point, hvis man “blot” har medvirket til en målscoring, det vil sige, har afleveret pukken til den spiller, der får den i målet. Sidst på sæsonen gøres den samlede personlige scoring op, og her er det værd at bemærke, at assist-mål tæller lige så meget som direkte målscoringer. Med andre ord, værdien til at bidrage til sejren er ligeværdig med selve målet. Dette er en ganske beundringsværdig metode, der fremmer det enkelte mål igennem holdindsatsen. 

Virksomheders videndelingssystemer, organisationer og ikke mindst incitamentstrukturer bør være bygget op på samme princip: at en foregående handling er den videre byggesten til succes. I lyset af det skal værdien af oplæring, erfaringsudveksling, samarbejde og videnafdelingen ses og anerkendes som en ‘assist’ til den enkelte medarbejders succes.

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, september/1 2008. Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark.

(U)Lykken med uendelig tid…

Der var engang en virksomhed som var i stand til at forlænge tiden. Ganske praktisk kunne man gå ned til Chronos, udfylde en formular og i et tophemmeligt kontrolrum blev tiden standset. Det var især praktisk op til deadlines.
 
Flere og flere udnyttede Chronos. Man vidste simpelthen, at tiden kunne standses og at man derfor altid havde al den tid man havde behov for, for at løse opgaven. Virksomhedens motto blev ‘manana’ for det var først i sidste øjeblik at alle kræfter blev indsat for endelig at kunne aflevere til kunden.
 
Da der var gået noget tid opdagede man noget besynderligt. Selvom man nåede alle og endda også flere deadlines til tiden end konkurrenterne fik man til trods for dette uretfærdige forspring færre og færre kunder. Oveni det faldt medarbejdertilfredsheden betydeligt. Flere og flere medarbejdere blev simpelthen kronisk syge da tiden paradoksalt nok blev spildt da man havde fået for megen tid.
 
Det siger sig selv, en større undersøgelse blev sat i gang for at komme til bunds i problemet der ikke skulle være et problem. Et konsulentfirma blev hyret til at analysere årsagerne og medarbejderne skulle udfylde spørgeskemaer. Ingen kunne finde frem til årsagen indtil en vis medarbejder påstod, at tid ingen værdi i sig selv har hvis man ikke deler sin viden.
 
Da virksomheden havde oceaner af tid havde den ikke tænkt over, at det er smart at genbruge viden, akummulere viden og i det hele taget sprede klogskab mellem hinanden, idet det netop er disse ting der gør at man sparer tid. Således belært blev Chronos fyret, tiden genvundet og viden spredt. Ingen skulle herefter komme og sige, at man ikke havde tid til at gemme viden til senere brug, for det var netop for megen tid der fik medarbejderne til at holde op med at dele viden med hinanden.

Med andre ord, jo mindre tid man har desto mere bør man være tilskyndet til at dele viden.

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, maj/2 2008. Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark.

Fra industrifællesskab til vidensfællesskab

Fogh bebuder et indre marked for viden, hvor bl.a. Europa skal være i stand til at konkurrere med selveste MIT - umiddelbart et kærkomment tiltag men også lidt komisk da viden i sig selv er grænseløs. Lad det nu ligge og i stedet værdsætte at budskaber skal være fængende for at slå igennem.

Men måske har Fogh ramt mere plet end han selv er klar over. Hvis man laver et lille tankeeksperiment vil man se, at han har fat i den lange ende. Man skal blot tænke lidt videre end blot videnudveksling mellem universiteterne.

Tilbage i 1951 opstod Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (Treaty of Paris) mellem seks stater, som så senere i 1957 var grundlaget for det Europæiske Fællesskab (Treaty of Rome) hvis mål var fred via samhandel. I dag garanterer EU bevægelsesfrihed for mennesker, varer, service og kapital. Jeg gentager, ”… for mennesker, varer, service og kapital”, hmm hvor er viden henne? Fair nok, unionen opstod af ruinerne fra 2. verdenskrig og der var mere brug for kul og stål end viden.

I dag til gengæld, er flere og flere mennesker blevet direkte afhængige af viden: software-udviklere kan ikke arbejde uden forbindelse til ekspertfora, oversættere kan ikke arbejde uden Google og Google indfører ’knol’ som et begreb for ét stykke viden. Til en konference fortæller en deltager, at det var som en rus at være online med andre deltagere samtidig med foredraget; internetkablet til Asien rives midt over og er åbenbart en avisoverskrift værdig, MS køber Yahoo, vi er på vej mod web 3.0 etc., og sidst men ikke mindst fra en anden blog overskrift “… plan to make Qatar a knowledge-based economy”.

Med andre ord, et halvt århundrede efter unions forfadere stiftede det indre marked er det nu viden, der skal være drivkraften for det europæiske marked. Er det ikke på tide at omdøbe unionen til det Europæiske Viden og Innovationsfællesskab?

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, februar/2 2008. Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark.

Fra Viden- til Vindsamfundet

Når disse linier læses er valget ‘07 vel overstået og velfærd er for alvor kommet på dagsordenen. Nu var velfærd ikke det eneste diskussionspunkt men også viden, nej undskyld, vinden, dvs. antallet af vindmøller placeret i Danmark. Ikke for at forklejne miljøet men ærgerligt, at politik ikke netop går i dybden og tager fat på den diskussion, at vindmølleindustrien er et perfekt eksempel på den type innovation Danmark skal leve af i fremtiden.

Jeg ville af den årsag danne mig et ganske hurtigt overblik over partiernes holdning til innovation hvilket til dels ikke burde være for meget forlangt og desuden burde være en smal sag nu hvor alle partier har deres blog. Hits på innovation blev således:

B/Det Radikale Venstre: “Forskning og innovation er krumtappen i et land, der skal leve af viden.”
C/Konservative: “Vi vil styrke innovation”.
F/SF: Fandt intet.
K/Kristendemokraterne: Fandt intet.
O/Dansk Folkeparti: “Forskningens bærepille er grundforskning, ikke produktudvikling og innovation.”
S/Socialdemokraterne: 13 hits, de fleste artikler dog centreret omkring viden og stadig koblet til forskning og uddannelse.
V/Venstre: 5 hits - et magert resultat dog nævnes det at markedskræfterne skal drive innovation.
Y/NyAlliance: Ikke muligt at søge på hjemmesiden men fandt det traditionelle om flere iværksættere.
Ø/Enhedslisten: Begrænsede sig til at man gerne så mere OpenSource i den offentlige forvaltning.

Det noget pauvre resultat er enten udtryk for den faktiske bevågenhed for innovation eller udtryk for manglende videndeling, læs: man har ikke formået at formidle budskabet, hvilket nok var karakteristisk for 07’ valget (ganske utroligt hvor lidt substans der er på de fleste hjemmesider om konkrete tiltag). Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke over, at mange af ovenstående påstande kan testes for deres værdi ved at gøre dem negative, f.eks. “Vi mener ikke innovation er vigtig for det danske samfund”. Dette er vist ikke noget noget parti kan stå indenfor og derfor er de flestes partiers udsagn indholdsløs og en floskel hvis ikke de bliver fulgt op ad konkrete initiativer.

Måske kommer én dag det valg hvor vi kan diskutere hvilken retning Danmark skal bevæge sig i for at oppebære vores velfærd for ellers vil vi altid være i vindens magt.

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, november/2 2007. Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark.

 

Subscribe To Comments 2.1 Plug-in

A great plug-in to automatically post updates to commentators but low on documentation. This blog explains the basics but forgets to describe the [manager_link] feature in the options, i.e. how dynamically to link to the subscription manager.

In the option settings it says, “Customize the messages shown to different people. Use [manager_link] to insert the URI to the Subscription Manager.”

If you want to make the URL around the term “link to subscription manager” you’ll have to write:

<a href=”[manager_link]“>link to subscription manager</a>

That’s it.

P.s. An alternative plug-in is Filosofo enroll-comments.

←Older