knowation.net

Fogh bebuder et indre marked for viden, hvor bl.a. Europa skal være i stand til at konkurrere med selveste MIT - umiddelbart et kærkomment tiltag men også lidt komisk da viden i sig selv er grænseløs. Lad det nu ligge og i stedet værdsætte at budskaber skal være fængende for at slå igennem.

Men måske har Fogh ramt mere plet end han selv er klar over. Hvis man laver et lille tankeeksperiment vil man se, at han har fat i den lange ende. Man skal blot tænke lidt videre end blot videnudveksling mellem universiteterne.

Tilbage i 1951 opstod Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (Treaty of Paris) mellem seks stater, som så senere i 1957 var grundlaget for det Europæiske Fællesskab (Treaty of Rome) hvis mål var fred via samhandel. I dag garanterer EU bevægelsesfrihed for mennesker, varer, service og kapital. Jeg gentager, ”… for mennesker, varer, service og kapital”, hmm hvor er viden henne? Fair nok, unionen opstod af ruinerne fra 2. verdenskrig og der var mere brug for kul og stål end viden.

I dag til gengæld, er flere og flere mennesker blevet direkte afhængige af viden: software-udviklere kan ikke arbejde uden forbindelse til ekspertfora, oversættere kan ikke arbejde uden Google og Google indfører ’knol’ som et begreb for ét stykke viden. Til en konference fortæller en deltager, at det var som en rus at være online med andre deltagere samtidig med foredraget; internetkablet til Asien rives midt over og er åbenbart en avisoverskrift værdig, MS køber Yahoo, vi er på vej mod web 3.0 etc., og sidst men ikke mindst fra en anden blog overskrift “… plan to make Qatar a knowledge-based economy”.

Med andre ord, et halvt århundrede efter unions forfadere stiftede det indre marked er det nu viden, der skal være drivkraften for det europæiske marked. Er det ikke på tide at omdøbe unionen til det Europæiske Viden og Innovationsfællesskab?

Når disse linier læses er valget ‘07 vel overstået og velfærd er for alvor kommet på dagsordenen. Nu var velfærd ikke det eneste diskussionspunkt men også viden, nej undskyld, vinden, dvs. antallet af vindmøller placeret i Danmark. Ikke for at forklejne miljøet men ærgerligt, at politik ikke netop går i dybden og tager fat på den diskussion, at vindmølleindustrien er et perfekt eksempel på den type innovation Danmark skal leve af i fremtiden.

Jeg ville af den årsag danne mig et ganske hurtigt overblik over partiernes holdning til innovation hvilket til dels ikke burde være for meget forlangt og desuden burde være en smal sag nu hvor alle partier har deres blog. Hits på innovation blev således:

B/Det Radikale Venstre: “Forskning og innovation er krumtappen i et land, der skal leve af viden.”
C/Konservative: “Vi vil styrke innovation”.
F/SF: Fandt intet.
K/Kristendemokraterne: Fandt intet.
O/Dansk Folkeparti: “Forskningens bærepille er grundforskning, ikke produktudvikling og innovation.”
S/Socialdemokraterne: 13 hits, de fleste artikler dog centreret omkring viden og stadig koblet til forskning og uddannelse.
V/Venstre: 5 hits - et magert resultat dog nævnes det at markedskræfterne skal drive innovation.
Y/NyAlliance: Ikke muligt at søge på hjemmesiden men fandt det traditionelle om flere iværksættere.
Ø/Enhedslisten: Begrænsede sig til at man gerne så mere OpenSource i den offentlige forvaltning.

Det noget pauvre resultat er enten udtryk for den faktiske bevågenhed for innovation eller udtryk for manglende videndeling, læs: man har ikke formået at formidle budskabet, hvilket nok var karakteristisk for 07’ valget (ganske utroligt hvor lidt substans der er på de fleste hjemmesider om konkrete tiltag). Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke over, at mange af ovenstående påstande kan testes for deres værdi ved at gøre dem negative, f.eks. “Vi mener ikke innovation er vigtig for det danske samfund”. Dette er vist ikke noget noget parti kan stå indenfor og derfor er de flestes partiers udsagn indholdsløs og en floskel hvis ikke de bliver fulgt op ad konkrete initiativer.

Måske kommer én dag det valg hvor vi kan diskutere hvilken retning Danmark skal bevæge sig i for at oppebære vores velfærd for ellers vil vi altid være i vindens magt.

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, 16. november 2007 (november/X 2007). Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark.

A great plug-in to automatically post updates to commentators but low on documentation. This blog explains the basics but forgets to describe the [manager_link] feature in the options, i.e. how dynamically to link to the subscription manager.

In the option settings it says, “Customize the messages shown to different people. Use [manager_link] to insert the URI to the Subscription Manager.”

If you want to make the URL around the term “link to subscription manager” you’ll have to write:

<a href=”[manager_link]“>link to subscription manager</a>

That’s it.

P.s. An alternative plug-in is Filosofo enroll-comments.

Med risiko for at blive anklaget for kun at kunne se verden med knowledge management briller vil jeg alligevel driste mig at påstå at Web 2.0 ikke mindre er den endelige udmøntning af brugbar videndeling. Dette er selvfølgelig lidt af en påstand og betyder det i så fald, at mindst de sidste 10 års forskning og anvendelse af videndelingsprocesser og -værktøjer i så fald har været forspildte? Sådan behøver det ikke at være.

Historisk ser man, at den teknologiske udvikling består af flere brikker der alle skal falde på plads før det bliver en ægte pragmatisk løsning. Inden for den “atomare” verden ses, at flere komponenter skal være tilstede førend den akkumulerede viden kan udmønte sig i en innovation, som f.eks. pc’en,
automobilen, etc. Dette er de såkaldte systemiske innovationer der har deres modsætning i eksemplet med den nok så famøse “isterningepose”.

Videndeling er ikke nogen “isterningepose”! Igennem de senere år har man været vidne til at se hvordan videndeling er blevet en naturlig del af andre mere traditionelle fagdiscipliner; på den måde har man forsøgt at få videndelingskonceptet udbredt i hele organisationen.

At dele viden, især den usagte (”tacit”), har været mere end en udfordring. Hvilken virksomhed kender ikke kampen om medarbejdernes deltagelse i virtuelle praksisfællesskaber (”communities”). Dog med fremkomsten af den sidste brik - Web 2.0 - ser det ud til at vi endelig kan udleve drømmen om ægte virtuel videndeling i samfundet og i virksomheder.

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, 8. juni 2007 (juni/1 2007).
Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark

Endelig. For ca. 20 år siden dukkede begrebet ‘knowledge management’ op. I denne Internet tidsalder er det nu nærliggende at spørge sig selv, hvornår dette begreb igen forsvinder fra jordens overflade og bliver afløst af endnu et konsulent-ord i den lange række af bingo-ord.

Inden vi begynder at se knowledge management kisten sænke sig ned i hullet i jorden, så lad os for en stund tænke tilbage. Forleden dag var jeg i gang med at mindske mit lager af papir (ikke mindre end 6 flyttekasser). Det var papir fra dengang ’videndeling’ skulle forklares fra grunden via kronikker. I bedste overensstemmelse med en videnopsamlingsstrategi - andre ville sige jeg er en ’gemmer’- så genså jeg overskrifter som ”Videndeling kan betale sig”, ”Medarbejdere beskytter deres viden” etc. Disse tekster skulle overbevise os alle om, at videndeling ville føre til guld og grønne skove…

I dag sidder jeg isoleret fra omverdenen idet næsten hele Danmark er begravet i sne og undres til stadighed over at jeg får løn for at skubbe og omdanne informationer. Dette kan jeg gøre, fordi vi endelig har fået adgang til virtuelle konferencer, virtuelle projektrum og den virtuelle verden.
Mantraet om at være uafhængig af tid og sted har endelig realiseret sig. I bedste Andrew S. Grove (Intel) stil er revolutionen umærkeligt kommet ind ad bagdøren og nu sidder vi og taster ivrigt løs på tastaturet hjemmefra for at gøre et tilbud færdigt, se aktiekurserne online og handle ud fra sine egen indsamlede informationer eller for at købe skræddersyede skjorter ind i Hong Kong så postbudet og BNP ikke skal sygne hen blot fordi DSB ikke kan komme frem.

Vi gør det alle på hver vores måde med hvert vores formål, men teknologien har gjort os i stand til at producere eller efterspørge produktion selvom vi ikke står foran et samlebånd. Dette er videndeling, hvor informationer tilkommer én uanset hvornår man efterspørger dem og uanset hvor man efterlyser dem. Længe leve videndelingen.

p.s. jeg fik formindsket mit papirlager fra 6 til én flyttekasse.

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, 23. februar 2007 (februar/2 2007).
Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark

Return on investment, dvs. hvad er afkastet på [KM] investeringen, er åbenbart så banalt et område, at det sjældent bliver diskuteret endsige ofret slide plads på ved en præsentation. Man har taget beslutningen og det punkt i et foredrag der tilnærmelsesvis omhandler en evt. business case ligger gemt i vigtigheden af at inddrage ledelsen i iværksættelsen af et videndelingsinitiativ.

Efterrationaliseringen af et videndelingsinitiativ bliver allerhøjest retfærdiggjort af mere kommunikation, flere informationer, flere databaser, mere Intranet funktionalitet m.m. men hvad med bundlinien?

Vores angelsaksiske kollegaer lader til at have en større bevågenhed på ROI måske i kraft af deres tættere tilknytning til aktieejerne hvor kortsigtet gevinst er i fokus. Her dominerer også de mere traditionelle regnearkskalkuler.

I Danmark kunne man forestille at udbredelsen af Videnregnskaber ville være med til at udbrede ikke alene kendskabet til virksomheders videnskultur men også være med til at kvantificere troen på vidensdeling. Gid det var så vel; videnregnskaber påviser alt fra pizza-indekser til hvor mange best practices bliver lagt på en given database som de fleste i virksomheden i øvrigt ikke kender noget til.
Men hvordan skal man også kunne kvantificere værdien af en information? F.eks. et input i en SOS-database (svar & spørgsmål), der omhandler en forespørgsel til en reference for en kunde på den anden side af kloden kan være afgørende for om man vinder en kontrakt. Den kan også være betydningsløs. Hvis den var altafgørende så var den information måske nogen millioner kroner værd modsat de omkostningskroner det tog for en medarbejder at svare på en forespørgsel som han i øvrigt ikke selv kan fakturere nogen som helst steder hen.

Vidensdeling er nu på sit 15 år og der er færre og færre der direkte sætter spørgsmålstegn om det nu også er klogt at medarbejderne videndeler. Det er med rette nu engang svært at sige nej til.

Værdsætningen af viden er høj men værdisætningen mindre, og man kunne i det mindste ønske sig en større grad af resultatorienteret vidensdeling, når man nu er ved lovprisningen.

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, 13. oktober 2006 (oktober/1 2006).
Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark

Kreativitet, innovation, invention, opfindelser, vidensgenerering – kært barn har mange navne og barnet er en udløber af informationssamfundet. Sammen med en stadig globalisering af vores samfund bliver den ”usynlige hånd” mere og mere fremtrædende. Konkurrenten findes ikke kun lige om hjørnet men på den anden side af kloden. Konkurrencen er intensiveret og intet under at innovation ses som løsningen. Kun via innovation kan virksomheder opretholde forspringet hvad enten man konkurrerer på omkostninger eller idéer. Og Innovationsprocessen er ifølge Alan Greenspan “never ending”. Teknologi, hjernekraft og en global verden fordrer og skaber innovation - ”Invention breeds invention”, Ralph Waldo Emerson.

I lyset af dette, efterlyser man flere iværksættere med den implicitte antagelse at de vil skabe nye produkter. Man ’gearer’ hele uddannelsessektoren til at have en kreativ tankeproces. Man sender medarbejder på kursus for at de kan blive mere omstillingsparate. Som G. Hamel skriver, “Adapting company to permanent innovation era” (”entreprises” issue of French Figaro May 14th 2001).

Med andre ord, innovér eller dø.

Og dog. Jonathan Huebner, en fysiker der arbejder I Pentagon’s Naval Air Warfare Center i Kalifornien har indsamlet materiale og når frem til at den teknologiske innovationsrate nåede et højdepunkt et århundrede siden og er faldet siden [http://www.newscientist.com/article.ns?id=dn7616]. Erik Almasy, Howard Business School stiller spørgsmålstegn ved om viden er fulgt med den eksplosive vækst i data og information [http://hbswk.hbs.edu/item.jhtml?id=1934&t=heskett&oid=1934&rid=-1&hid=1937&aid=1936]. Apple computer, måske nok en af de mest innovative virksomhed man kan komme i tanke om, har en kultur der forguder kreative idéer men hvor er de i dag? Hvis man filtrerer al ’hipe’ væk er de en virksomhed som tror at alene produkt innovation er deres redningsplanke (If He’s So Smart…Steve Jobs, Apple, and the Limits of Innovation) [http://www.fastcompany.com/magazine/78/jobs.html].

Dette er selvfølgelig ikke ”maskin-stormer” opfordring til at undlade at innovere men måske gøre det med omtanke og ikke kun for innovationens skyld. Gamle dyder som konsistens, vedholdenhed og kvalitet i arbejde og produkter kunne indgå som lakmus prøven for nye idéer således at man ikke tvinges til at redefinere alt og alle hvert eneste sekund. Dilemmaet er selvfølgelig at sandsynligheden for dén ene geniale tanke der kan ændre på en virksomheds markedsandele øges med massen af idéer.

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, 5. maj 2006 (maj/1 2006).
Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark