knowation

Efterhånden er Knowledge Management en gammel disciplin og i bagklogskabens klare lys vil jeg gerne slå et slag for et metode-værktøj der kan øge dine KM succes. Og nej, du skal ikke overføre +5$ til mig.

For dem der har læst The fifth discipline: The Art and Practice of the Learning Organization af Peter Senge, 1990 (én af KM “biblerne”), kan huske at én af de fem discipliner for at udvikle den lærende organisation var systems thinking (og for de nysgerrige de resterende: personal mastery, mental models, shared vision og team learning). Kort sagt går det ud på at se problemstillinger, løsninger, relationer og processer som ét samlet hele. Der er måske ikke så meget nyt i at se verden holistisk men ikke desto mindre er det det som umærkeligt kommer snigende i en travl hverdag i form af quick-wins, tommelfinger-regler og bare forhastede beslutninger.

F.eks. kan man vha. system-tænkning opdage hvorfor man ikke skal give rødvin som belønning for at videndele og hvorfor storrumskontorer reducerer videndeling. Således kan velmenende initiativer virke stik modsat ens intentioner og man undrer sig over at videndelingsplanerne ikke har den ønskede effekt. Tænker man derimod systemmæssigt over alle indvirkende faktorer og sætter dem i relation til hinanden over tid vil man hurtigt se ulemperne – som jeg vil afsløre hvis man skriver en kommentar til denne blog

Således kan/bør man skitsere ens videnstrategi som én sammenhængende model der indvirker på de forskellige elementer enten selvforstærkende eller balancerende. Af den vej kan man søge at opnå såkaldte positive spiraler og modsat undgå at enkeltelementer har en negativ indflydelse og således får hele systemet til at havne i en negativ spiral. Det kan lyde abstrakt og teoretisk men en afart af system-tænkning er f.eks. filosofien om Kaizen, en (Toyota) metode til konstant at forbedre produktionsapparatet og som senere bliver genopdaget på det personlige plan af Anthony Robbins (Lessons in Mastery).

Jeg vil ikke kopiere de mange sider man kan finde til en introduktion af Systems thinking på Nettet men husk, det drejer sig ikke nødvendigvis om at have fuld information og tro man kan forudsige alle handlinger – ”Mastery does not mean having a plan for the whole, but having an awareness of the whole.” Peter M. Senge. The Dance of Change, 1999.

New thinking has moved into the WhiteHouse:

• Team Obama applicants face Web checks of Facebook pages, blog posts
• Web side chat? Obama taking weekly presidential radio address to YouTube
• http://change.gov/newsroom/entry/building_the_community_a_guide_to_comments
  
• The 21st Century President
• Wiki at the White House

Meaning, participating, i.e. socializing, with the us presidency in other ways than following the legislative process.

Pieces of the future:
The old www.thebrain.com
The new business model:

http://news.zdnet.com/2422-13568_22-246969.html

http://www.eweek.com/c/a/Messaging-and-Collaboration/Intel-CEO-Touts-Collaboration-Mobile-Translation-Device-at-Web-20-Show/

Facebook, LinkedIn, Lively, kaneva, twinity, qwaq, wiki, twitter, plaxo, trackbacks, ping.fm, jookster, flickr, digg, twhirl, tag clouds, vox, … kært barn har mange navne, og dette er kun et udpluk! Men det kære barn har ét til fælles, og det er at være social. Efterhånden har jeg svært ved at følge med i strømmen af innovative web services. De nøgne statistiske tal vidner også om aktiviteter, man ikke lige er bevidst om i ens fysiske hverdag: for eksempel bliver der hver dag dannet 175.000 blogs, og hver måned er der 39 mio. besøgende på Facebook.

Ubuntu coke can

Specielt tre ting driver denne ”sociale” virtuelle og globale tendens frem. Den ene ligger i koblingen af fremmede datasæt eller sagt på en mere populær måde: hvis jeg i Facebook fortæller, at jeg gik i børnehave i Smørum Nedre, så vil det sociale softwaresystem i bedste fald automatisk koble mig med resten af dem, jeg delte madpakke med.

Den anden driver er teknologi. Internettet og den vældige underskov af Silicon Valley virksomheder der vha. såkaldt Ajax programmering m.v. gør det pludselig muligt at kreere brugervenlig software der truer selv Microsofts Word.

Ubuntu text

Den tredje driver er Open Source applikationer, dvs. software produkter der ikke kun er gratis men som også bliver lavet af folk der ikke får løn for det men ”kun” anerkendelse. For nogen økonomer stadigvæk et mysterium.

100.000 kroners spørgsmålet i disse dage er selvfølgelig, hvordan virksomheder udnytter det potentiale, som er ved at blive mainstream og integreret i traditionelle Intranets. Teknologien er ikke længere begrænsende men åbner op for nye muligheder som vi skal forstå at udnytte og ikke mindst være åbne overfor. Det er et nyt spændende område hvor det sociale aspekt er fremtrædende. Flere udenlandske firmaer forsøger sig for eksempel med social software som nye videndelingsværktøjer drevet af blandt andet troen på deltagelse via informationsmæssig gennemsigtighed – værdien heri ligger ikke længere kun i individets ‘cogito ergo sum’, men er udtrykt ganske rammende i Fairtrade coladåsens ‘I am because we are’ eller bør jeg efter det amerikanske valg sige, “Yes, we can”.

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, november/1 2008. Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark.

De olympiske Lege er for ikke så lang tid siden afsluttet, og rekord efter rekord er blevet sat. Det olympiske motto “Citius, Altius, Fortius” er målet og refererer til det latinske ordsprog “hurtigere, højere og stærkere”. I skyggen af alle de olympiske toppræstationer står der en træner og et hold, der i høj grad har medvirket til sejren. Udover æren og bibeholdelse af deres trænerjob får disse mennesker nok også et kram af vinderen. Især i fodbold ser man tydeligt den begejstring der er for målscoreren.

Selvom det ikke er årstiden har man den regel i ishockey, at man kan opnå såkaldte ‘assist’ point, hvis man “blot” har medvirket til en målscoring, det vil sige, har afleveret pukken til den spiller, der får den i målet. Sidst på sæsonen gøres den samlede personlige scoring op, og her er det værd at bemærke, at assist-mål tæller lige så meget som direkte målscoringer. Med andre ord, værdien til at bidrage til sejren er ligeværdig med selve målet. Dette er en ganske beundringsværdig metode, der fremmer det enkelte mål igennem holdindsatsen. 

Virksomheders videndelingssystemer, organisationer og ikke mindst incitamentstrukturer bør være bygget op på samme princip: at en foregående handling er den videre byggesten til succes. I lyset af det skal værdien af oplæring, erfaringsudveksling, samarbejde og videnafdelingen ses og anerkendes som en ‘assist’ til den enkelte medarbejders succes.

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, september/1 2008. Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark.

Der var engang en virksomhed som var i stand til at forlænge tiden. Ganske praktisk kunne man gå ned til Chronos, udfylde en formular og i et tophemmeligt kontrolrum blev tiden standset. Det var især praktisk op til deadlines.
 
Flere og flere udnyttede Chronos. Man vidste simpelthen, at tiden kunne standses og at man derfor altid havde al den tid man havde behov for, for at løse opgaven. Virksomhedens motto blev ‘manana’ for det var først i sidste øjeblik at alle kræfter blev indsat for endelig at kunne aflevere til kunden.
 
Da der var gået noget tid opdagede man noget besynderligt. Selvom man nåede alle og endda også flere deadlines til tiden end konkurrenterne fik man til trods for dette uretfærdige forspring færre og færre kunder. Oveni det faldt medarbejdertilfredsheden betydeligt. Flere og flere medarbejdere blev simpelthen kronisk syge da tiden paradoksalt nok blev spildt da man havde fået for megen tid.
 
Det siger sig selv, en større undersøgelse blev sat i gang for at komme til bunds i problemet der ikke skulle være et problem. Et konsulentfirma blev hyret til at analysere årsagerne og medarbejderne skulle udfylde spørgeskemaer. Ingen kunne finde frem til årsagen indtil en vis medarbejder påstod, at tid ingen værdi i sig selv har hvis man ikke deler sin viden.
 
Da virksomheden havde oceaner af tid havde den ikke tænkt over, at det er smart at genbruge viden, akummulere viden og i det hele taget sprede klogskab mellem hinanden, idet det netop er disse ting der gør at man sparer tid. Således belært blev Chronos fyret, tiden genvundet og viden spredt. Ingen skulle herefter komme og sige, at man ikke havde tid til at gemme viden til senere brug, for det var netop for megen tid der fik medarbejderne til at holde op med at dele viden med hinanden.

Med andre ord, jo mindre tid man har desto mere bør man være tilskyndet til at dele viden.

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, maj/2 2008. Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark.