For dem der har læst The fifth discipline: The Art and Practice of the Learning Organization af Peter Senge, 1990 (én af KM “biblerne”), kan huske at én af de fem discipliner for at udvikle den lærende organisation var systems thinking (og for de nysgerrige de resterende: personal mastery, mental models, shared vision og team learning). Kort sagt går det ud på at se problemstillinger, løsninger, relationer og processer som ét samlet hele. Der er måske ikke så meget nyt i at se verden holistisk men ikke desto mindre er det det som umærkeligt kommer snigende i en travl hverdag i form af quick-wins, tommelfinger-regler og bare forhastede beslutninger.

F.eks. kan man vha. system-tænkning opdage hvorfor man ikke skal give rødvin som belønning for at videndele og hvorfor storrumskontorer reducerer videndeling. Således kan velmenende initiativer virke stik modsat ens intentioner og man undrer sig over at videndelingsplanerne ikke har den ønskede effekt. Tænker man derimod systemmæssigt over alle indvirkende faktorer og sætter dem i relation til hinanden over tid vil man hurtigt se ulemperne – som jeg vil afsløre hvis man skriver en kommentar til denne blog

Således kan/bør man skitsere ens videnstrategi som én sammenhængende model der indvirker på de forskellige elementer enten selvforstærkende eller balancerende. Af den vej kan man søge at opnå såkaldte positive spiraler og modsat undgå at enkeltelementer har en negativ indflydelse og således får hele systemet til at havne i en negativ spiral. Det kan lyde abstrakt og teoretisk men en afart af system-tænkning er f.eks. filosofien om Kaizen, en (Toyota) metode til konstant at forbedre produktionsapparatet og som senere bliver genopdaget på det personlige plan af Anthony Robbins (Lessons in Mastery).

Jeg vil ikke kopiere de mange sider man kan finde til en introduktion af Systems thinking på Nettet men husk, det drejer sig ikke nødvendigvis om at have fuld information og tro man kan forudsige alle handlinger – ”Mastery does not mean having a plan for the whole, but having an awareness of the whole.” Peter M. Senge. The Dance of Change, 1999.

Grunden til mit spørgsmål er bibliotekarernes øjensynlige fravær i den digitale debat. Til gengæld får jeg via mit tidligere og nuværende job input fra såkaldte eksterne små-demagoger, der via de sociale medier udgyder deres, som oftest interessante, betragtninger om videndeling, menneskelige interaktioner over Intranettet og nødvendige påstande om udkrængning af privatlivet via Facebook grænsende til det narcissistiske.

Tør bibliotekarerne ikke vise flag eller optræder de pseudonymt i debatten? Unægtelig en skam idet de er uddannet til at “indsamle, registrere, systematisere og formidle viden”. Måske mangler, det som den Østrigske økonom Joseph Schumpeter beskrev som, kreativ destruktion. Ud fra den tanke kræver innovation en ødelæggelse af det eksisterende for at kunne opbygge noget nyt. Er stilheden i bibliotekerne blevet en erhvervsskade? Er bibliotekaruddannelsen bundet af for mange Alexandriske traditioner?

Biblioteket af Alexandria havde til opgave at indsamle alverdens viden. Hvem gør dét i dag? Wikipedia. Hvem var iværksætteren? Jimmey Wales, og nej, han er ikke bibliotekar. Sådan er det for alle nye halvgeniale opfindelser der opstår hver dag på Internettet; der står en ung-kreativ-it-silicon-valley-iværksætter-med-MIT-uddannelse bag. Med andre ord, knold i nakken er afløst af tot i panden.

Min beskedne ambition med dette indlæg er at slå et slag for bibliotekarernes håndværk. Samtidig opfordrer jeg dem til at udfordre det eksisterende. Det er ikke nok, at de “kan flere stillinger” (reklameslogan fra 1999) men de skal også tage stilling til det moderne digitale landskab, tage det til sig, udfordre og deltage. Ærgerligt hvis potentialet ikke udnyttes og de ikke indtager dén mest oplagte stilling som informationsapostel.

• CIO: Information er naturligvis omdrejningspunktet og typisk er stillingen dannet ud fra den tidligere lidt gemte it-driftschef. Med kravet om at it skal give forretningsmæssig værdi er it-chefen steget i graderne og det drejer sig ikke længere kun om at forbinde de rigtige kabler men også de rigtige informationer. Resultatet kan være værktøjer til automatisering af sagsgange.
• CKO: Knowledge er naturligvis her kernen. Lidt afhængig af branche vil denne viden være forskellig og dermed også arbejdsopgaverne. F.eks. vil en ingeniørvirksomhed fokusere på innovation mens et konsulenthus vil fokusere på best practices og communities of practice. Resultatet er som oftest nye læringsmetoder og forretningsgange med sigte på at videndele.

data information viden

Sætter man de to roller i perspektiv med den velkendte data-information-videns pyramide kan man forholdvis let indplacere de forskellige roller. Imidlertid er der i årenes løb sket en stærk forøget integration af teknologier. Mail systemet er ikke kun et program til at modtage elektonisk post men er en integreret del af gruppearbejdet. Databaser er ikke kun lagringsplads for kunder men skaber grobund for intelligente markedsanalyser. Intranettet er ikke kun en telefonbog over alle ansatte men er et kompetenceregister som dynamisk bliver opdateret med opgaver man har deltaget i. Sidst men ikke mindst vil de sociale web 2.0 teknologier betyde nye videnstrømme som ikke set tidligere både uden for og inden for firmaets vægge.

Og hvad så? Pointen er, at den naturlige evolution peger i retning af at CKO er den nye CIO. Om CKO’en tilegner sig it-færdigheder (og ansætter en it-driftschef til at vedligholde infrastrukturen) eller CIO’en tilegner sig forretningsforståelse er for så vidt ligegyldigt men det giver ikke længere nogen mening at adskille de to roller.

p.s. CTO: Dette er en lidt mere ukendt stilling men indeholder erkendelsen af at teknologi udgør en stor del af virksomhedens produktsammensætning. Der sættes som oftest lighedstegn mellem teknologi og IT produkter. Ved at indsætte en CTO vælger man at forfølge en aktiv strategi om at forholde sig bevidst til teknologi og dermed ikke lade sig styre af den. Resultatet er roadmaps og it arkitektur planer.

7. maj 2009  Så lige denne artikel som når til samme konklusion.

• Team Obama applicants face Web checks of Facebook pages, blog posts
• Web side chat? Obama taking weekly presidential radio address to YouTube
• http://change.gov/newsroom/entry/building_the_community_a_guide_to_comments
  
• The 21st Century President
• Wiki at the White House

Meaning, participating, i.e. socializing, with the us presidency in other ways than following the legislative process.

http://news.zdnet.com/2422-13568_22-246969.html

http://www.eweek.com/c/a/Messaging-and-Collaboration/Intel-CEO-Touts-Collaboration-Mobile-Translation-Device-at-Web-20-Show/

Ubuntu coke can

Specielt tre ting driver denne ”sociale” virtuelle og globale tendens frem. Den ene ligger i koblingen af fremmede datasæt eller sagt på en mere populær måde: hvis jeg i Facebook fortæller, at jeg gik i børnehave i Smørum Nedre, så vil det sociale softwaresystem i bedste fald automatisk koble mig med resten af dem, jeg delte madpakke med.

Den anden driver er teknologi. Internettet og den vældige underskov af Silicon Valley virksomheder der vha. såkaldt Ajax programmering m.v. gør det pludselig muligt at kreere brugervenlig software der truer selv Microsofts Word.

Ubuntu text

Den tredje driver er Open Source applikationer, dvs. software produkter der ikke kun er gratis men som også bliver lavet af folk der ikke får løn for det men ”kun” anerkendelse. For nogen økonomer stadigvæk et mysterium.

100.000 kroners spørgsmålet i disse dage er selvfølgelig, hvordan virksomheder udnytter det potentiale, som er ved at blive mainstream og integreret i traditionelle Intranets. Teknologien er ikke længere begrænsende men åbner op for nye muligheder som vi skal forstå at udnytte og ikke mindst være åbne overfor. Det er et nyt spændende område hvor det sociale aspekt er fremtrædende. Flere udenlandske firmaer forsøger sig for eksempel med social software som nye videndelingsværktøjer drevet af blandt andet troen på deltagelse via informationsmæssig gennemsigtighed – værdien heri ligger ikke længere kun i individets ‘cogito ergo sum’, men er udtrykt ganske rammende i Fairtrade coladåsens ‘I am because we are’ eller bør jeg efter det amerikanske valg sige, “Yes, we can”.

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, november/1 2008. Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark.

Selvom det ikke er årstiden har man den regel i ishockey, at man kan opnå såkaldte ‘assist’ point, hvis man “blot” har medvirket til en målscoring, det vil sige, har afleveret pukken til den spiller, der får den i målet. Sidst på sæsonen gøres den samlede personlige scoring op, og her er det værd at bemærke, at assist-mål tæller lige så meget som direkte målscoringer. Med andre ord, værdien til at bidrage til sejren er ligeværdig med selve målet. Dette er en ganske beundringsværdig metode, der fremmer det enkelte mål igennem holdindsatsen. 

Virksomheders videndelingssystemer, organisationer og ikke mindst incitamentstrukturer bør være bygget op på samme princip: at en foregående handling er den videre byggesten til succes. I lyset af det skal værdien af oplæring, erfaringsudveksling, samarbejde og videnafdelingen ses og anerkendes som en ‘assist’ til den enkelte medarbejders succes.

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, september/1 2008. Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark.

Med andre ord, jo mindre tid man har desto mere bør man være tilskyndet til at dele viden.

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, maj/2 2008. Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark.

Men måske har Fogh ramt mere plet end han selv er klar over. Hvis man laver et lille tankeeksperiment vil man se, at han har fat i den lange ende. Man skal blot tænke lidt videre end blot videnudveksling mellem universiteterne.

Tilbage i 1951 opstod Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (Treaty of Paris) mellem seks stater, som så senere i 1957 var grundlaget for det Europæiske Fællesskab (Treaty of Rome) hvis mål var fred via samhandel. I dag garanterer EU bevægelsesfrihed for mennesker, varer, service og kapital. Jeg gentager, ”… for mennesker, varer, service og kapital”, hmm hvor er viden henne? Fair nok, unionen opstod af ruinerne fra 2. verdenskrig og der var mere brug for kul og stål end viden.

I dag til gengæld, er flere og flere mennesker blevet direkte afhængige af viden: software-udviklere kan ikke arbejde uden forbindelse til ekspertfora, oversættere kan ikke arbejde uden Google og Google indfører ’knol’ som et begreb for ét stykke viden. Til en konference fortæller en deltager, at det var som en rus at være online med andre deltagere samtidig med foredraget; internetkablet til Asien rives midt over og er åbenbart en avisoverskrift værdig, MS køber Yahoo, vi er på vej mod web 3.0 etc., og sidst men ikke mindst fra en anden blog overskrift “… plan to make Qatar a knowledge-based economy”.

Med andre ord, et halvt århundrede efter unions forfadere stiftede det indre marked er det nu viden, der skal være drivkraften for det europæiske marked. Er det ikke på tide at omdøbe unionen til det Europæiske Viden og Innovationsfællesskab?

Bidrag til Videndanmark.dk nyhedsbrev, februar/2 2008. Medlem af bestyrelsen i VidenDanmark.